
WORKSHOP MED TEAMUDVIKLING
Enneagram workshop
Kend dine kollegaer - og dig selv
Styrk samarbejde, forståelse og arbejdsglæde i dit team
Vil I samarbejde bedre, kommunikere klarere og forstå hinanden på et dybere plan?
“Kend dine kollegaer” er en 4-timers Enneagram workshop, hvor I får indsigt i personlighedstyper og lærer, hvorfor vi reagerer, kommunikerer og samarbejder forskelligt – med masser af genkendelse, refleksion og grin undervejs.
Workshoppen afholdes som fysisk Enneagram workshop hos jer og tilpasses jeres team og behov.
Kort om workshoppen
-
4 timers inspirerende workshop
-
Enneagram-analyser for alle deltagere
-
Fokus på motivation, samarbejde og teamudvikling
-
Konkrete værktøjer og nye perspektiver
-
Høj grad af involvering – og plads til grin
Hvorfor opfører vi os, som vi gør?
Hvorfor bliver Louise i bogholderiet frustreret over de bilag, som Jesper fra salg aldrig kan finde?
Hvorfor havde din tidligere chef en kort lunte?
Hvorfor vil nogle hele tiden ændre ting, mens andre synes, det fungerer fint?
Hvorfor siger Allan fra udvikling næsten aldrig noget – medmindre det handler om hans nye computer?
Hvorfor trives nogle i kaos, mens andre går helt ned?
En del af svarene findes i Enneagrammet – et praktisk og lettilgængeligt værktøj til at forstå menneskers drivkræfter, adfærd og reaktionsmønstre.
Hvad handler Enneagram-workshoppen om?
På workshoppen arbejder vi med:
-
Enneagrammets 9 personlighedstyper
-
Hvordan forskelligheder kan styrke – eller udfordre – samarbejdet
-
Bedre kommunikation på tværs af typer
-
Færre misforståelser og mere forståelse
-
Refleksion, involvering og fælles aha-oplevelser
Alt foregår i en tryg, uformel og engagerende stemning med korte oplæg, små øvelser og gode snakke.
Hvem er workshoppen for?
Workshoppen er velegnet til:
-
Teams og afdelinger, der vil samarbejde bedre
-
Nye teams, der skal lære hinanden at kende
-
Etablerede teams, der vil genfinde energien
-
Ledere og HR, der arbejder med trivsel og arbejdsglæde
-
Virksomheder, der vil styrke relationer og kommunikation
Praktisk information
-
Varighed: 4 timer (kan tilpasses)
-
Deltagere: ca. 10–30 personer
-
Format: Fysisk workshop med oplæg, øvelser og refleksion
-
Lokation: Hos jer – mødelokale, kantine eller andet egnet sted
-
Bonus: Mulighed for personlig Enneagram-analyse forud for workshoppen
Det skal være nemt for jer
Workshoppen afholdes hos jer, så hele teamet nemt kan deltage.
Den kan fx bruges som:
-
kickstart på dagen
-
fyraftens-arrangement
-
del af et seminar eller temadag
Pris
-
“Kend dine kollegaer” – 4-timers workshop: kr. 19.500,-
-
Enneagram-analyse: kr. 550,- pr. deltager
Alle priser er ekskl. moms.
Jeg sender gerne et konkret oplæg og tilbud, der passer præcist til jeres team.
Det siger Erhverv Aarhus om workshoppen

"Vi har fået en del nye medarbjedere i teamet og derfor prioriterede vi, at vi skulle lære hinanden bedre at kende. Formålet var at styrke vores teamspirit og samarbejde via en god forståelse for hinandens persontyper. Med Sørens ekspertise fik vi netop et præcist billede af både os selv og kollegaerne samt værktøjer til, hvordan vi trods forskelligheder bedre kan forstå og kommunikere med hinanden. Der var både plads til refleksioner og gode grin, så vi kan kun anbefale at hive fat i Søren, hvis I ønsker at blive rystet bedre sammen."
Jesper Theil, Sous- og Kommunikationschef hos Erhverv Aarhus
Det siger JASA Company om workshoppen

Når man siger, at forskellighed er en styrke, kan det lyde så lige til.
I praksis kan det dog være her, vi bliver allermest udfordret. Især når vi forsøger at forstå hinandens måder at tænke, handle og kommunikere på.
Derfor brugte vi en eftermiddag i selskab med Søren Kjær til ”Kend din kollega”-workshop.
Her blev vi klogere på hinanden som kollegaer, vores forskelligheder og hvorfor vi måske nogle gange taler forbi hinanden.
En eftermiddag fyldt med respekt, åbenhed og nye indsigter i både os selv og hinanden.
Tak for en interessant og lærerig eftermiddag 🙏
Søren Madsen, Direktør JASA Company

Hvad er Enneagrammet
Enneagrammet er en psykologisk model, der beskriver ni grundlæggende personlighedstyper og giver indsigt i, hvorfor vi tænker, føler og handler, som vi gør – både individuelt og i samspil med andre.
Ligesom modeller som DISC, Insights Discovery og MBTI sætter Enneagrammet ord på menneskers forskelligheder, styrker og udfordringer.
Forskellen er, at Enneagrammet går et spadestik dybere.
Hvor mange modeller primært beskriver adfærd, fokuserer Enneagrammet på motivation og drivkræfter. Det handler ikke kun om hvad vi gør – men hvorfor vi gør det.
Netop derfor er Enneagrammet et særligt værdifuldt værktøj, når man arbejder med relationer, samarbejde, kommunikation og udvikling i teams.
Enneagrammet i praksis – før og under workshoppen
For at skabe størst mulig indsigt og genkendelse arbejder vi med Enneagrammet både før og under workshoppen.
Før workshoppen:
-
Deltagerne udfylder en personlig Enneagram-analyse online
-
Analysen består af ca. 135 spørgsmål
-
Tidsforbrug: ca. 15–20 minutter
Under workshoppen:
-
Hver deltager får sin personlige, skriftlige Enneagram-analyse
-
Analysen bruges som afsæt for refleksion og dialog
-
Fokus er ikke på rigtigt/forkert, men på selvindsigt og gensidig forståelse
Enneagrammet anvendes ikke som en “facitliste”, men som et fælles sprog, der gør det lettere at tale om forskelligheder på en tryg og respektfuld måde.
Kort sagt
Enneagrammet skaber genkendelse, forståelse og fælles sprog – og åbner for sjove, vigtige og ærlige samtaler om:
-
hvem vi er
-
hvad der motiverer os
-
og hvordan vi bedst arbejder sammen
Det er netop dét, der gør Enneagrammet til et stærkt fundament for teamudvikling, arbejdsglæde og bedre samarbejde.
